Mindful Yoga - skabt med varme til dig 

Velkommen til mit online yogabibliotek, skabt med varme og nærvær. Her finder du yogavideoer til dage med sol i hjertet – og til dage, hvor du trænger til at kalde solen frem igen. Udforsk Yin og Yang yoga, Restorativ yoga, Meditation og afspænding, og lad din praksis møde dig dér, hvor du er.

Yin Yoga

Yin yoga inviterer dig til at sætte tempoet ned og synke ind i kroppen. Her bliver du guidet ind i lange, nærende stræk, hvor du får tid til at mærke og være med det, der er. En blid pause til bindevæv, nervesystem og sind – skabt med varme til dig, der har brug for ro og nænsom opmærksomhed.

Yang Yoga

I Yang yoga møder du blid bevægelse i et langsomt, nærværende flow. Åndedræt og bevægelse flettes sammen, så du kan mærke kroppen indefra, mens du bevæger dig med opmærksomhed og ro. En mindful praksis, hvor du vækker energien med blidhed og giver plads til din livskraft.

Restorativ Yoga

Restorativ yoga er som en varm omfavnelse til hele dit system.
Her bliver du støttet af hynder, puder, tæpper og blokke, så kroppen kan overgive sig fuldstændigt til hvile.
En praksis, der giver nervesystemet lov til at falde til ro og inviterer stilheden helt ind. Et rum, hvor du ikke skal præstere – kun være.

Meditation & Afspænding

Solskin til sindet

Nogle dage kalder kroppen på bevægelse, andre dage er det sindet, der har brug for en pause i solskin.
I biblioteket af meditationer og afspændinger kan du læne dig ind i nærvær og blid guidning. Lad ordene flyde ind i kroppen som varme solstråler, mens du lander i stilheden og giver plads til det, der er.

Meditation

I meditation inviteres du til at være med det, der er – venligt og nysgerrigt. Gennem guidede meditationer hjælper jeg dig med at finde ro i åndedrættet og mærke din krop, præcis som den er lige nu. Ingen præstation, ingen krav – bare et blidt møde med dig selv.

Afspænding

Afspænding er en kærlig pause, hvor du kan overgive dig til stilhed og hvile. Med varme ord guider jeg dig gennem kroppen, så spændinger slipper, åndedrættet bliver blødt, og nervesystemet finder ro. En lille gave af nærvær til dig selv.