Restorativ yoga, som et blødt og varmt tæppe om nervesystemet

Restorativ yoga er som at blive holdt af noget større blidt og uden krav. Her handler det ikke om at strække eller styrke, men om at hvile blødt og dybt. Med hjælp fra puder, hynder, tæpper og blide opstillinger får kroppen mulighed for at give helt slip og blive båret, uden at skulle yde. Alle sekvenser er guidet med en mindful tilgang, hvor vi bevæger os langsomt og bevidst ind i stillingerne og altid begynder med en nænsom åndedrætsøvelse, der støtter nervesystemet i at falde til ro. Denne praksis er særlig nærende, hvis du lever med smerter, uro eller udmattelse. Men den er for alle, der længes efter et pusterum. Et sted, hvor du ikke skal fikse eller ændre noget kun modtage og mærke. Restorativ yoga giver dig ro til at lande i dig selv, her er der plads til hele dig, uden forventninger og uden krav.

Restorativ Yoga 8 videos Total: 2h 58m
8 videos matcher dine kriterier
Nulstil alle filtre

Videoer i serien

Savasana med 'ben opad væg'
#6
17:51

Savasana med 'ben opad væg'

Savasana med 'ben opad væg', en hvilestilling for ro. I denne restorativ yogapraksis ligger du på ryggen med benene hvilende opad en væg, en blid og beroligende hvilestilling, der støtter kredsløbet, lindrer hævede eller urolige ben, udspænder stramme brystmuskler og skaber en mild åbning af brystet og forsiden af kroppen. Sekvensen starter med en rolig gennemgang af, hvordan du opbygger udstyret, så du får den nødvendige støtte. Jeg guider dig herefter blidt ind i stillingen og inviterer kroppen til at lande med nærvær og tillid. Undervejs guides du i det mentale vekselåndedræt, en enkel og beroligende vejrtrækningsøvelse, hvor opmærksomheden bevæger sig mellem højre og venstre side af kroppen. Det er vigtigt at bemærke, at denne stilling ikke er en omvendt stilling, selvom benene ligger opad en væg. Bækken, hjerte og hoved ligger i samme niveau, hvilket betyder, at trykket i halsområdet ikke øges og stillingen forbliver neutral og blid, også for dem der ikke tåler egentlige omvendte stillinger. Udstyr til denne praksis: -En væg -Yogamåtte -To yogahynder (den ene til støtte under underkrop, den anden som støtte ryg og hoved) -Evt. et bælte til at samle benene -Evt. et tæppe til overkroppen -En flad pude under hovedet -Små puder eller tæpper til under hænderne Eventuelt en øjenpude for ekstra ro og afskærmning Denne sekvens er særlig støttende, hvis du oplever uro i benene, føler dig overvældet eller har brug for at lade nervesystemet falde til ro i en blid, åben og balanceret hvilestilling.

Rolig & Beroligende Vejrtrækning & Meditation +7
Dronningestolen
#7
26:40

Dronningestolen

Dronningestolen, en hjerteåbnende hvilestilling med rytmisk åndedræt I denne blide hjerteåbende stilling kendt som Dronningestolen eller skrå støttet sommerfugl, hviler kroppen i en skrå bagoverbøjning med støtte under både ryg og ben. Stillingen åbner forsiden af kroppen, beroliger nervesystemet og skaber en oplevelse af at blive båret og støttet indefra. Sekvensen begynder med en gennemgang af, hvordan du opbygger støtten med yogahynder og blokke, så kroppen kan lande i balance og blødhed. Du guides herefter langsomt og mindfuldt ind i stillingen, og mens du hviler, inviteres du til at mærke kroppen indefra og give helt slip. Undervejs guider jeg vejrtrækningsøvelsen Sama Vritti, en rytmisk og beroligende vejrtrækning med samme længde på ind- og udånding. Jeg tæller til fire på hver anden vejrtrækning og lader den næste være fri og naturlig, så rytmen opstår uden anstrengelse og med plads til pauser og stilhed. Udstyr til denne praksis: -Yogamåtte -To yogahynder (én under overkroppen i skrå vinkel, én under knæene) -To til fem yogablokke som støtte under den skråtliggende hynde -Evt. en flad pude under hovedet -Et tæppe til at lægge over kroppen -Små puder eller tæpper under hænderne Eventuelt en øjenpude for ekstra ro og afskærmning Dronningestolen er en praksis for dig, der længes efter at give kroppen et nænsomt hvil, åbne hjertet og finde ind i en stille, rytmisk ro.

Rolig & Beroligende Vejrtrækning & Meditation +9